Skal jeg opsummere de spørgsmål jeg bliver stillet om min fotografering, så er “Hvor får du dine ideer fra?” nok det hyppigst forekommende. Det er samtidigt også det jeg har sværest ved at svare på. Jeg kan højest fortælle lidt om, hvordan jeg aktivt arbejder med at blive inspireret og fastholde de ideer, der nu kommer.
Jeg opretholder ikke en eller anden illusion om, at ideerne er resultatet af guddommelig inspiration, og at de udgør en nøje gennemtænkt helhed. Det er slet ikke tilfældet. Alt hvad jeg laver er fragmenter. Nogle af fragmenterne er velovervejede og sammenhørende – mange andre er ikke.
Min produktion af stockfotos kan deles i to. Den ene del er relativt banale hverdagsbilleder, der skal forestille livet udspille sig – i køkkenet, i skolen, på værelset, i skoven og på legepladsen. Den anden del er konceptuelle billeder, der skal illustrere mere abstrakte emner og temaer – vanvid, misbrug, død, analfabetisme, vandskræk, det at vokse op og følelsen af at være afsondret. Begge dele er sjovt at lave, men det er hævet over enhver tvivl, at min forkærlighed ligger ved den sidste gruppe. Begge grupper har store klumper af billeder, der er sammenhørende. Ved den første gruppe er det ret åbenlyst hvilke. Ved den anden gruppe kan det med rette synes noget mere subjektivt, og det skyldes utvivlsomt min måde at arbejde på.
Når jeg tager afsted til en fotosession, er der altid en stribe billeder som er planlagt. Nogle meget minutiøst, helt ned til mindste detalje, som hvilken farve skjorte der skal bruges, hvordan håret skal være, hvor lyset skal komme fra og hvilken blomst og lampe der skal være i baggrunden. Andre er kun planlagt i skitseform, hvor intuitionen under optagelsen må råde hvad resten angår. Jeg forsøger dog altid at friholde en del af fotosessionen til improvisation. Mindst en time ud af de fire timer, der som regel er afsat. Og skal jeg se tilbage på de hundredevis af modeltimer jeg efterhånden har haft, så må jeg også erkende, at en stor del af mine personlige favoritbilleder, og nogle af de bedst sælgende, er dem der er skabt, når tingene ikke var planlagt. Jeg har billeder, der har kostet mig de 10 sekunders løn jeg skulle betale modellen imellem alle de andre billeder, fordi jeg lige fik en ide. Jeg har også billeder, der har kostet mig et anseeligt beløb at lave uden at de egentlig blev til noget særligt. Der er absolut ingen direkte sammenhæng mellem omkostningen og resultatet.
Men hvor kommer ideerne fra?
Jeg kigger naturligvis på billeder. Hver eneste dag. Hundredevis af billeder fra magasiner, bøger og forskellige foto-communities som 1x, flickr og tumblr, ligesom jeg naturligvis også ofte bladrer rundt i diverse stockfoto-arkiver i jagten på gode ideer. Ikke for at plagiere – det er faktisk næsten umuligt, når der er tale om mennesker, for et nyt ansigt og udtryk giver altid tingene et nyt lille twist, som gør billedet unikt. Det kan også sagtens blot være brudstykker fra et billede, som giver den gode ide – stemningen, et bestemt lys, noget i baggrunden, sminkningen eller den fede stol. Helt det samme gør sig gældende med film. Jeg er ret sikker på, at mange fotografer kan nikke genkendende til, at man ser film på en anden måde. Igen lægger man mærke til brugen af lys og skygger til at skabe stemninger – det spinkle lys fra en ensom lygtepæl, lyset og skyggerne i en banegårdstunnel, vand der løber over et ansigt, effekten af manglende fokus og mange andre visuelle effekter.
Vigtige kilder til inspiration. I alle tilfælde er et af mine vigtigste redskaber ikke særligt langt væk: Min notesblok.
Så snart jeg får en ide, skriver jeg den ned. Uanset hvor meget stikordsform det måtte være i. Den skal ud af hovedet og ned på papir, så kampen med at huske på den, ikke blokerer for at lade hjernen arbejde videre til den næste ide eller variation af den man lige fik. Og så snart den næste kommer, skal den også ned på papir. Og så er man godt igang med brainstorming. Lad være med at sortere eller argumentere for og imod dine ideer på dette tidspunkt. Skriv dem ned – så kan du altid sortere i dem efterfølgende, for den proces vil i sig selv give grundlag for endnu flere ideer og raffinering af dem du allerede har fået.
Jeg har altid en notesblok i min inderlomme eller i tasken ved siden af mig. Og jeg har altid en notesblok liggende ved min seng, så jeg ikke glemmer nogle af de ideer der kommer inden man skal sove, eller lige når man vågner – eller simpelthen bare for at de ikke holder mig vågne. Det er ikke kun fotoideer der havner i blokkene – det er også ting vedrørende mine programmer, artikler og websites. Det er ikke så afgørende. De er allesammen en del af den samme usammenhængende tankestrøm 
Især ved koncepterne arbejder jeg bevidst med brainstorming med mig selv. Det kunne være ved et emne som vandskræk. Her sætter jeg mig bevidst ved computeren – oftest Excel – og skriver alt ned, som falder mig ind om dette emne. Alle elementer som falder mig ind, fx korkbælte, luftbobler, strandvasker, hånd på rude, genoplivning, fisk og dykkerklokke. Ikke i nogen prioriteret rækkefølge. Derefter kan jeg arbejde videre med elementerne og langsomt materialiserer der sig ideer til, hvordan billeder kunne se ud, som kan illustrere emnet.
Jeg kan rigtigt godt li’, at stille mig selv nogle mål. At definere nogle projekter, der skal løses i et bestemt omfang. Gerne nogle meget snævre og svært illustrerbare størrelser. Et af mine nuværende projekter er, at illustrere de 25 mest almindelige mentale lidelser, adfærdsforstyrrelser og fobier med 20 billeder hver. Det giver mig anledning til at brainstorme omkring psykoser, ADHD og vandskræk, som nævnt i eksemplet herover, og er nogle sjove udfordringer, som jeg finder interessant og i sig selv inspirerende at gå og nørkle med. Gerne over meget lang tid.
Nogle gange vender jeg brainstormingen om. Det kan også være yderst befordrende for ideskabelsen. Det at tage en helt tilfældig ting ud af skabet og overveje, hvilke billeder man kunne lave med den og hvad de kunne illustrere. Jeg er en frygtelig samler. Mit rekvisitrum og min kælder bugner af rekvisitter. Naturligvis en masse, som er anskaffet til helt specifikke formål, og som venter på at jeg finder det næste. Men også en masse remedier, som er anskaffet uden nogen særlig grund andet end at jeg fandt dem sjove og interessante eller måske havde en vag ide om hvad de kunne bruges til. Det kan være ting fra kræmmermarkeder og fra supermarkedernes rodekasser, stumper jeg har til overs fra et spejderløb eller noget gammelt ragelse jeg er stødt på i genbrugsbutikken, som jeg også jævnligt besøger af samme grund. Det er alt fra antikke bøger, gamle telefoner, lysestager, legetøj og bamser til håndvåben og rustninger, kranier, badedyr, værktøj, julepynt i overstørrelse, rustikke kister, hådvægte og slidte skateboards. At fiske en gammel billedramme eller lille farvet hoppebold frem fra skabet og overveje hvad den kan bruges til af billeder giver masser af ideer, der skal skrives ned i notesblokken.
Helt det samme gør sig gældende med lokationer. Jeg laver mange aftaler om at bruge forskellige steder til optagelser, hvad enten det er den helt unikke stue, en totalt skummel kælder, en lang nøgen gang eller en topmoderne skole. Også her er det inspirerende at sætte sig ned og lave en brainstorming på, hvad man nu kan udtrykke med den givne lokalitet. Senere denne sommer skal jeg fx have lavet optagelser i et lokalt supermarked, og her har jeg naturligvis været i gang med samme øvelse. Her skal lokaliteten bruges til at illustrere så forskellige ting som butikstyveri og røveri, alt for store indkøb og lille Louise, der er blevet væk fra mor og far i supermarkedet.
Sidst men ikke mindst vil jeg også nævne gengangerne. De emner og situationer, som man kan blive ved med at tage op igen og igen, og hver eneste gang få noget nyt ud af det. Det er specielt her, at det er sjovt at arbejde med mennesker, og måske i særdeleshed børn, for at give forskellige personer den samme rekvisit i hånden eller bede dem om at lave en bestemt grimasse, giver vidt forskellige resultater, som allesammen kan være brugbare på hver sin måde. Der er masser af konkrete situationsbilleder med banale hverdagsbegivenheder, som jeg har vidt forskellige variationer af, lavet med forskellige modeller, og som uden tvivl vil blive gentaget flere gange endnu.
Ligeledes er der også situationer og materialer, som bare i kraft af deres uforudsigelige natur er en evig kilde til nyskabelse. Sæbebobler er et glimrende eksempel. Du kan ikke kontrollere sæbebobler, og uanset om du laver billeder med dem i studiet eller udenfor, er du underlagt så mange tilfældigheder fra refleksioner, varierende størrelser, vind og solskin, at du uundgåeligt får meget forskellige billeder, som kan bruges til at fortælle mange forskellige historier. Kombineret med forskellige objektiver, lyskilder og miljøet er variationen fra blot denne ene lille rekvisit nærmest uendelig.
Vand er et af mine favoritvirkemidler, som jeg selv finder yderst fascinerende. Vand der løber ned over et ansigt, en ryg eller en fod, dråber der hænger under en næse eller i øjenvipper, eller perler af vand på huden. Fuldt oplyst eller i lav belysning indenfor i studiet eller udenfor i naturen. Vand der plaskes med i en vandpyt eller mørkt vand i en sø, som skjuler det mystiske. Vand fra en vandslange, en bruser, en spand eller simpelthen bare vand fra oven i store kaskader eller som forsigtig støvregn. Og vand som sprøjtes ud af munden, en vandpistol eller plasket ved nedslaget i svømmebassinet. Jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af vand, og jeg bliver altid inspireret til at lave nye billeder med vand bare ved at kigge på nogle af de tidligere.
Og så er det bare med at finde notesblokken frem igen
