Jeg har lovet flere gange (ikke mindst over for mig selv) at jeg skulle blive bedre til at beskrive forskellige teknikker og opstillinger fra studiet. Det er jeg rent ud sagt en bøv til. Sikkert blandt andet fordi jeg ikke selv er typen der render rundt med lysmåler og tommestok hele tiden, men for det meste kører på gefühl og øjemål. Det er dog ikke så tosset engang imellem at friske teorien op, og lige lave en kontrolmåling for at kalibrere øjemålet. Så lad os starte forsigtigt ud med en af de – for mit vedkommende – helt basale opstillinger, nemlig opstillingen til highkey fotos, der danner grundlag for mange af mine sorthvide portrætter.
På billedet herunder ses opstillingen i den del af mit studie, hvor jeg laver highkey fotos. Til højre for motivet står hovedlyset – en softboks – sådan cirka 45 grader til højre for og også sådan cirka vinklet 45 grader fra oven. I baggrunden anvender jeg en whitewall. Det er dybest set en softboks i kæmpestørrelse, som oplyses indvendigt af to studieflashes – een i hver side. Dette skaber den helt hvide, udbrændte baggrund. Whitewall’en kunne sagtens erstattes med en ordinær hvid baggrund der oplyses direkte med flash forfra. Fordelen ved whitewall’en er dog, at lyset spredes meget mere indeni, og det derfor er langt lettere at få en jævn udbrænding over et større areal. Det kan være meget vanskeligt med den forgrundsbelyste baggrund.
Dette er ikke helt nok. For at motivet ikke får grimme slagskygger på modsatte side af hovedlyset, skal vi også have styr på “det brede lys” i rummet – rumlyset. Dette kommer i mit tilfælde fra en stor paraplysoftboks placeret i modsatte ende af lokalet. På billedet herunder, der er taget fra motivets synspunkt, ses paraplysoftboksen i den fjerneste ende.
Hemmeligheden i succesfulde highkey fotos er vægtningen mellem de 3 lyskilder. Jeg lærte selv oprindeligt, at der skulle være 2 blændestop i forskel mellem hovedlyset og den udbrændte baggrund, og tilsvarende 2 blændestop mellem hovedlyset og rumlyset. Dvs. at hvis hovedlyset er indstillet ved blænde 8, som din optagelse laves efter, så skal den oplyste baggrund give et lys svarende til blænde 16 og rumlyset et lys svarende til blænde 4. For den oplyste baggrund synes jeg dog, at dette er en del i overkanten – jeg har normalt en lysstyrke svarende til cirka 1½ blændestop højere end hovedlyset, dvs. i omegnen af blænde 12-14 stykker, når optagelsen laves ved blænde 8.
Hvis baggrundslyset er for kraftigt, så udbrændes detaljer i kanten af motivet. Ved portrætter betyder dette især at detaljerne i håret “drukner” i det kraftige lys, hvorved personen kommer til at se for “udklippet” ud. Ligeledes kan også ørerne have en tendens til at blive for kraftigt gennemlyste. Specielt ved lyshårede personer skal man være meget varsom med styrken af baggrundslyset, da det lyse hår kan være endnu mere tilbøjeligt til at forsvinde i lyset. Og det står ikke til at redde bagefter!
Et andet problem ved for kraftigt baggrundslys er det lysspild der sker rundt om motivet – altså hvor baggrundslyset er medvirkende til at oplyse siderne af motivet, fx kinderne ved et portræt. Dette kan blandt andet modvirkes ved at opstille sort afskærmning på hver side af personen, hvilket kan være med til at skabe en endnu kraftigere fremhævning af motivet på den lyse baggrund. Dette vil jeg illustrere virkningerne af i en kommende artikel.
Lad mig afslutningsvis vise et billede fra ovenstående opstilling:
og den efterfølgende konvertering til sorthvid, som jeg allerede har beskrevet i en tidligere artikel:
