Rodebutikken

 ()

Een af de væsentligste årsager til min entre i stockfoto branchen var et helt konkret behov for nogle billeder til en række brochurer og websites for en del år siden. Især i forbindelse med udarbejdelsen af markedsføring for et socialt projekt opdagede jeg, at der var emner og temaer, som det var ganske svært at finde passende billedmateriale til. I mit arbejde med at finde og udvælge billeder blev det også klart for mig, at mange traditionelle allround fotobureauer var nogle skrækkelige rodebutikker. Billeder produceret af titusindvis af fotografer med forskellige modeller af vidt forskellig afstamning, kameraer, locations, forskellig brug af lyssætning, efterbehandling mv. som, hvis de sammensættes i blinde, i sidste ende skader helhedsindtrykket og giver et færdigt produkt, som vil skære i øjnene, hvis man har en lille smule øje for den slags. Det kan jeg slet ikke holde ud at se på.

Hvor de traditionelle fotobureauer forlængst har passeret 10 millioner billeder i arkiverne, så lider de i høj grad af netop at satse på kvantitet og vilkårlig udvælgelse blandt alt for mange fotografers forskellige stilarter. Med den nuværende konsolidering blandt de store fotobureauer og prispresset mod fotograferne, tror jeg på, at nichefotobureauer som mit eget, vil opleve en opblomstring igen. Nogle kunder vil gerne have mere snævre bureauer med de stilarter de kan li’, og så er det vigtigt at overveje, hvad det så er for en merværdi man kan tilbyde. Her er billedernes forenelighed uden tvivl en væsentlig faktor for mange kunder.

Een af årsagerne til, at en gut som Yuri Arcurs (internationalt kendt dansk storproducent af stockfotos) har fået så stor popularitet er utvivlsomt, at hans billeder, udover at være af meget høj fotografisk og teknisk kvalitet, også er meget forenelige. Han bruger en gennemgående gruppe modeller, og hans billeder kan indplaceres i en lille håndfuld stilarter, så det er meget let at finde billeder der matcher hinanden perfekt til en brochure, et website eller lignende. Jeg har tilsvarende brugt et relativt lille antal gennemgående modeller, men dog en lidt større spredning i stilarter. Kigger jeg mit salgsarkiv igennem kan jeg identificere 8 stilarter, som mere end 90% af billederne kan placeres indenfor. Der vil altid være nogle, der falder helt udenfor, og sådan skal det også helst være i udviklingens og eksperimenternes navn. I dag cirkler jeg nok omkring 5 forskellige stilarter. Selve begrebet stilart er her en sjov diffus størrelse, men den er for mit vedkommende en kombination af selve teknikken, herunder specielt brugen af lys, og efterbehandlingen.

Når man har fotograferet i mange år, og ens arkiv med billeder til salg ligeledes er produceret over en lang årrække og skal tælles i mange tusinde, er det nok ikke så usædvanligt, at der er billeder fra de tidlige år, som man begynder at sortere fra. Billeder fra dengang hvor teknikken og evnerne måske ikke rakte helt så langt, eller som simpelthen bare er for simple og banale til, at det er noget man ønsker at stå ved. Dette er en proces jeg løbende er i gang med. Hellere fremvise et reduceret antal billeder som alle er i den gode ende, end fremvise et større antal, hvor resten er af tvivlsom kvalitet.

Det var da også under een af disse oprydningsmissioner, at jeg begyndte at se på mit arkiv med de samme briller, som dengang jeg begyndte at anvende fotobureauer. Og sikke da en rodebutik! Tema-gallerier der i en skøn blanding indeholder alle forskellige stilarter fra highkey studieshots til dagligdags billeder i naturligt udseende lys sammenblandet med konceptkunst og montager. Gyseligt.

Straks samme aften blev der påbegyndt et nyt projekt med at hele arkivet udstyres med stilarts-identifikation, så det bliver muligt at afgrænse søgninger til enkelte stilarter. Dette projekt er snart færdigt, og jeg glæder mig rigtigt meget til at se resultatet i fuld skala.

Et andet projekt skrider også kraftigt fremad. Det drejer sig om opdatering af titler, beskrivelser og nøgleord på alle billeder. Det er alfa og omega for et billedarkiv som mit, at billederne er til at finde når folk leder, og i den proces er nøgleord og beskrivende tekster altafgørende. Tidligere var de kun tildelt af mig og i alt for varieret omfang, da det faktisk er en temmeligt tidskrævende proces, hvis det skal gøres ordentligt. For nogle måneder siden besluttede jeg, at nu skulle det være slut med at gå og blive irriteret over dette hængeparti, og jeg engagerede et par indiske firmaer til opgaven med at supplere mit eget arbejde. Jeg har valgt to forskellige leverandører plus mig selv til at give nøgleord og beskrivelser til forskellige dele af fotoarkivet. Dette giver en større spredning i anvendelsen af begreber, synonymer og nært beslægtede ord, så jeg rammer en større mængde af de potentielle købere. Arbejdet er cirka halvvejs, så i det tidlige efterår forventer jeg, at hele arkivet er blevet ajourført. Resultatet har dog allerede vist sig ganske tydeligt, da jeg de seneste måneder har haft en månedlig vækst på 75% i antallet af brugere af mit billedarkiv. Jeg overvejer nu, ikke overraskende, om visse dele af beskrivelser og nøgleord skal suppleres med oversættelser til andre sprog for bedre at ramme potentielle kunder i fx spansktalende lande. Det vender jeg nok tilbage til i et fremtidigt indlæg.

Leave a Reply